Nyhed

Vertikale pręparationer - "Verti preps"

7.500,00 DKK

Vælg dato
Deltagere

Hands-on kursus med Tandlæge Malte Heinrich & Laboratorietandtekniker Jasmin Zilic

Kort om kurset


En unik mulighed for at komme med gennem hele processen fra tandlægestolen via dentallaboratoriet og tilbage hos tandlægen til cementering.

Du får viden og de kliniske færdigheder, der gør både præparations-og cementeringsarbejdet forudsigeligt.

Vi går fra indikationer og case-udvælgelse til et konkret workflow: Opbygning, præparation, scanning, provisorier og forudsigelig cementering. Samspillet mellem klinik og laboratorium er omdrejningspunktet: Du ser rationale og cases – og træner teknikkerne hands-on. Du vil få dit eget arbejde scannet og evalueret sammen med én af Danmarks dygtigste digitale tandteknikere.

Dette er et arbejdskursus, hvor udbyttet er så hverdagsnært, som overhovedet muligt.
 
 

Praktisk info

Undervisere

Malte Heinrich
Restorativ tandlæge ved Aarhus Tandcenter med fokus på minimalt invasive, adhæsivbaserede behandlinger. Han afholder løbende kurser for tandlæger (kontaktpunkter, kofferdam m.m.) og har været oplægsholder på Tandlægeforeningens årskursus. Internationalt underviser han i Bioclear-metoden.

Jasmin Zilic
Tandtekniker (Panum, 1999) og medejer af Dentolab i Viborg siden 2007. Han arbejder med behandlingsplanlægning, teknisk support og avanceret CAD/CAM i tæt dialog med tandlæger. Jasmin har over 20 års erfaring med analoge arbejdsgange og moderne digitale workflows.


Målgruppe

Kurset er målrettet tandlæger, men alle er velkomne.


Tid & Sted 

Viborg

Fredag d. 17. april 2026
Kl. 09.00-16.00

Dentolab
Jernbanegade 6, 8800 Viborg


Kursustimer

Der uddeles kursusbeviser m. 6 timer.


Pris per deltager
7.500 kr. inkl. moms og forplejning.

 

N.B. Husk at medbringe egne lupbriller, hvis du er vant til at arbejde med dem.


Kursusbeskrivelse
Med verti preps og zirkoniumkroner åbnes muligheden for at arbejde skånsomt og vævsbevarende, samtidig med at man opnår mest mulig styrke. Særligt kendetegnende for verti preps er netop at slutte tandens præparation med en horisontal grænse; således bevares mere af det mekanisk vigtige tandvæv. Det er en gammel teknik, der har fået renæssance med udbredelsen af zirkoniumdioxid til dentale restaureringer.


Det kræver de rigtige bor og teknikker at få formgivet tanden hensigtsmæssigt. Yderligere stiller det krav til blødvævskontrol og scanningsteknik. Sidst, men ikke mindst, har du brug for et samarbejde med dit laboratorium, så de behandler dit scan korrekt og laver en krone, der passer til din præparation. Underskæringer og tvivlsomme scan er hyppige faldgruber, og verti preps er hverken ”nemme” eller ”hurtige”, men med den rigtige teknik kan de hjælpe dig til at få rene, dybe præperationsgrænser og samtidig bevare styrken i tænder, der ellers er i risiko for de klassiske horisontale frakturer trods kronebehandling.


Læringsmål

  • At få et nyt hverdagsværktøj i kassen hvad præparationsteknik angår.
  • At lære scanningsteknik og blødvævskontrol der kan bruges uafhængig af præparationsteknik.
  • At tage kontrol over hele processen i behandling med indirekte restaureringer.
  • At forstå laboratoriets krav til præparation og scanningskvalitet , så samarbejdet bliver mere forudsigeligt.
  • At opleve at kigge tandteknikeren over skulderen, når han arbejder videre med dit scan.
  • At træne teknikkerne via hands-on-øvelser og efterfølgende fælles kvalitetskontrol af præparation og scanninger

 

Handelsbetingelser 

Om ønsket kan et kursus afbestilles indtil 5 uger før uden omkostninger. Afbestilles der 2-5 uger før, så refunderes 50% af kursusprisen. Afbestilles der mindre end 2 uger før, så kan vi desværre ikke refundere kursusgebyret, da vi hæfter for omkostninger på dette tidspunkt. 

Kursuspladsen kan dog afsættes til en anden deltager uden omkostninger. 

En eventuel aflysning skal ske via e-mail til info@dentalinstituttet.dk