Masterclass - Hands-on Kofferdam

8.500,00 DKK

Vælg dato
Deltagere

Kort om kurset

Med Tandlæge Jacob Slavensky
"I samarbejde med Dentalinstituttet har jeg lavet en ny udgave af mit kofferdamkursus, og i denne udgave er der praktiske hands-on øvelser på fantomer. 

Kurset er bygget op over en teoretisk del og en praktisk del med hands-on øvelser på fantomer. På kurset gennemgås det nødvendige instrumentarium, såsom kofferdamdugen, tænger, klammer samt supplerende hjælpemidler. Relevante kliniske situationer vil blive gennemgået og illustreret via fotos og videoer. Der vil være fokus på særlige udfordringer og hvordan vi håndterer disse, herunder matriceanlæg og cementering.

Til de praktiske øvelser trænes anlæggelsen af kofferdam i forskellige situationer: approximale fyldninger, cervikale fyldninger, rodbehandling, cementering, der trænes brugen af floss ties, sekundære klammer og meget andet.”


Praktisk info
Underviseren
 
Jacob Slavensky er tandlæge og indehaver af Sorø Tandklinik. Han er uddannet i 2001 fra Københavns Tandlægeskole, hvor han også har undervist fra 2001-2008, bl.a. på parodontose-afdelingen og fællesklinikken for de studerende på sidste årgang.

Jacob er ivrig deltager i kurser og underviser selv både nationalt og internationalt. Han har særlig interesse for genopbygning af ødelagte tandsæt samt parodontosebehandling.

Målgruppe 
Kurset er på højt niveau målrettet tandlæger. Alle faggrupper er velkomne. 


Tid & Sted

København 
Fredag d. 3. oktober 2025 kl. 09.00 – 17.00

Nærmere lokation følger.
 

Aarhus 
Fredag d. 24. oktober 2025 kl. 09.00 – 17.00

Nærmere lokation følger.


Kursustimer
Der uddeles kursusbeviser m. 7 timer.

Pris per deltager
8.500 kr. inkl. moms, forplejning og materialer.

Der gives 40% rabat på kursusprisen for samarbejdende klinikassistenter i følge med tandlæge fra samme klinik. Da kurset indeholder et stort og omkostningsfuldt materialeforbrug er det dog nødvendigt, at I på kurset arbejder sammen på det samme fantomhoved og deles om udstyr og materialer.


Kofferdam kan være en stor hjælp i mange situationer. Formålet med brugen af kofferdam er at skabe et godt arbejdsfelt. Der kan være behov for mest muligt aseptiske forhold, der kan være behov for tørlægning, der kan være tale om en langvarig behandling, hvor arbejdsfeltet skal være uforstyrret, der kan være tale om en patient, der har svært ved at tolerere vandet fra boremaskiner osv. osv. Kvaliteten af det vi laver, er afhængigt af antallet af kompromisser, vi er nødt til at indgå undervejs.

Ud over de nævnte grunde kan brugen af kofferdam være med til at sænke stress niveauet hos behandleren og give mulighed for at fokusere på den aktuelle opgave uden at skulle bekymre sig om alle de forstyrrende elementer, der måtte være i munden. På den måde kan vi undgå at skulle indgå helt så mange kompromisser undervejs.

Det at gøre kofferdam til en naturlig del af vores daglige arbejde kræver øvelse og tålmodighed, ligesom alle andre nye teknikker vi skal indlære og træne vores kollegaer i.

 

Efter kurset vil deltagerne få adgang til en lukket Facebook-gruppe med flere videoer, cases, tips og tricks samt en optagelse af det oprindelige teoretiske kursus.


Handelsbetingelser 

Kurset gennemføres kun ved minimum 20 deltagere.

Om ønsket kan et kursus afbestilles indtil 5 uger før uden omkostninger. Afbestilles der 2-5 uger før, så refunderes 50% af kursusprisen. Afbestilles der mindre end 2 uger før, så kan vi desværre ikke refundere kursusgebyret, da vi hæfter for omkostninger på dette tidspunkt. 

Kursuspladsen kan dog afsættes til en anden deltager uden omkostninger. 

En eventuel aflysning skal ske via e-mail til info@dentalinstituttet.dk