Akutte situationer og førstehjælp i tandlægepraksis

Ring for at bestil

Kort om kurset

Akutte situationer i odontologisk praksis er heldigvis relativt sjældne. Specielt set i forhold til det store antal patienter, der dagligt behandles i en almindelig dansk tandlægepraksis. Imidlertid vil enhver tandlæge og tandplejer på ét eller andet tidspunkt komme ud for, at en patient bliver dårlig, enten i.f.m. eller uafhængig af den foretagne behandling.   

Sandsynligheden for at stå over for en dårlig patient, og en måske livstruende tilstand, vil ydermere vokse, da andelen af ældre patienter i praksis med bl.a. kroniske sygdomme vil være stigende i takt med stigende levealder. Korrekt diagnostik og iværksættelse af adækvat behandling kan i nogle af disse tilfælde være afgørende for patientens overlevelse.
 

Praktisk info

Underviseren 
Jan Tagesen er Specialtandlæge i kæbekirurgi og afdelingstandlæge på Afdelingen for Kæbekirurgi og Oral Patologi på Aahus Tandlægeskole. Han er uddannet tandlæge fra Århus Tandlægeskole i 1987 og uddannet specialtandlæge i kæbekirurgi i 1994.
 

Tid & Sted
Et kursus har typisk en varighed på 3-4 timer og vil foregå på jeres klinik. 

Målgruppe
Alle på klinikken.

Pris
14.500 inkl. moms. for op til 20 deltagere. 

Ekstra deltagere faktureres med 500 kr. inkl. moms.

I tillæg kommer kørsel fra Aarhus efter Statens kilometertakst og evt. broafgifter.

Bestilling 

Bestil et kursus på klinikken ved ringe til Sisse på telefon 30 71 60 81 eller ved at skrive en mail til info@dentalinstituttet.dk  

Model/Varenr.: Klinikkursus
Lagerstatus: På lager

Som tandlæge og tandplejer er man ikke trænet i diagnostik og behandling af akutte situationer, men vi har gennem basale kundskaber i anatomi og fysiologi et godt grundlag for at kunne yde tilstrækkelig og måske livreddende førstehjælp. For dog at kunne stille en sandsynlig diagnose og iværksætte behandling vil der være behov for en vis teoretisk viden omkring akutte situationer og deres opståen, samt indlæring af få praktiske procedurer, specielt herunder hjertemassage og kunstigt åndedræt.

Korrekt diagnostik og iværksættelse af adækvat behandling kan i nogle af disse tilfælde være afgørende for patientens overlevelse. Kurset vil tage udgangspunkt i forskellige akutte situationer i odontologisk praksis, bl.a. patofysiologi med hovedvægt på hjerte-kredsløb og respirationssystemet.

Der vil være gennemgang af basale genoplivningsprocedurer, nødtracheotomi, anvendelse af hjertestarter, samt anvendelse af relevant førstehjælpsudstyr herunder EpiPen.


Program for kurset

  • Gennemgang af forskellige aktuelle situationer i tandlægepraksis med fokus på årsager, diagnostik og behandling, f.eks. besvimelse, anafylaksi, blodprop, insulinchok, fremmedlegeme i luftvejene, astmaanfald ect. 
  • Gennemgang af basal livreddende førstehjælp med hjerte-lungeredning (HLR) og anvendelse af hjertestarter (AED). 
  • Demostration af HLR og AED og efterfølgende praktiske øvelser i HLR på fantomdukke inkl. brug af ventilationspose/maske
     

Efter kurset vil du

  • Kunne diagnosticere og håndtere de hyppigst forekomne akutte situationer i tandlægepraksis 
  • Kende procedurerne ved alarmring 
  • Have kendskab til livreddende førstehjælp (HLR) og brug af hjertestarter (AED) 
  • Have kendskab til og brug af relevant førstehjælpsudstyr 
  • Kunne foretage korrekt Hjerte-Lunge-Redning (HLR) 
  • Kunne anvende en hjertestarter (AED)