0
0,00 DKK
Indtast din søgning
 

Dental studierejse til Helsinki og det finske Lapland - 26. februar til 5. marts 2022

Dental studierejse til Helsinki og det finske Lapland - 26. februar til 5. marts 2022
  • På lager 
Kan forhåndsreserveres

Helsinki og Lapland

Kom med på et helt unikt vintereventyr med et par intensive faglige dage i smukke Helsinki og videre undervisning i det finske Lapland.

Det overordnede tema i det faglige program er "Innovativ Odontologi anno 2022".

Vi planlægger et omfattende program med minimum 22 timers foredrag og praktiske øvelser med fremsynede, entusiastiske finske tandlæger og et virksomhedsbesøg hos PLANMECA i Helsinki.

Finland er et af de lande i Europa, som har den største procentvise andel af tandklinikker, som anvender CAD CAM. De store geografiske afstande i landet, har gjort fordelene ved digitale værktøjer åbenlyse, og den har gjort de finske tandlæger yderst opfindsomme med teknikker for planlægning og udførelse af restorative behandlinger med en kombination af CAD CAM, den nyeste røntgenteknologi og moderne restorative materialer. 

Vi starter studierejsen i Helsinki med 3 nætter på det gamle pompøse Hotel Kämp. Dentalinstituttets indehaver - Sisse - har rejst fagligt til Helsinki utallige gange igennem 20 år og glæder sig til at vise rundt til sine yndlingssteder. Vores faglige program i Finlands hovedstad bliver intenst og byder på et besøg hos PLANMECA - en af verdens største og mest progressive producenter af tandlægeudstyr.

Fra Helsinki flyver vi til Kittila i det finske Lapland. Vi skal opleve at sove én nat på et helt utroligt hotel - et kunstværk bygget af is og sne. På vores videre færd skal vi bo lidt mere landligt i uspoleret natur. Vi skal jage nordlys, køre hundeslæde og snescooter gennem smukke skove, på tundraer og over frosne søer. Vi skal suse afsted med gokarts på en isflod og hele ugen skal vi få varmen i alle de hyggelige saunaer på vores vej.

Det forventes at prisen på denne studierejse kommer til at være ca. 35.000 kr. per person i dobbeltværelse med et tillæg på 4.500 kr. for et enkeltværelse. Denne pris er dog med meget store forbehold for evt. stigninger i flypriser m.m.

Inkluderet i prisen vil være flyrejser, hoteller af unik standard, alle oplevelser og de fleste måltider. 

Der er kun 23 pladser i det hele, så hvis én af dem skal være din, så forhåndsreservér den endelig med det samme. Ingen tilmelding er bindende før prisen er fastlagt og forhåndsreservationen er bekræftet med et depositum.

Jeg vil gerne tilmelde mig

Dental studierejse til Helsinki og det finske Lapland - 26. februar til 5. marts 2022
Jeg kan ikke på disse datoer, men er interesseret i et fremtidigt lignende arrangement.


Ønsker du gratis at blive medlem af Dentalinstituttet og modtage information om fremtidige rejser og aktiviteter?

Ja tak
Nej tak
Jeg er allerede medlem
Varenr.: